• Kontakt mig for en uforpligtende dialog om din kommende hjemmeside:


Hosting med personlig support!

Kort fortalt skiller hosting hos Ravn Hjemmesider sig ud ved at du ikke selv skal stå for oprettelse, opsætning eller vedligeholdelse – jeg står for det hele! Det er der ingen andre der kan tilbyde!


Hvad er et domæne og hosting?

Når man har en hjemmeside er der to ting der er uundgåeligt: Et domæne samt hosting af hjemmesiden. Dette gælder ligegyldigt om det er mig der laver hjemmesiden, om du selv laver den eller om du får et andet firma til at lave den.

Domæne

Et domæne er din hjemmesides navn på internettet. Altså det navn, som besøgende skal skrive i deres adresselinje for at komme ind på din hjemmeside, og det som kan skrive på dine visitkort. For eksempel er mit domæne: “ravn-hjemmesider.dk”.

Domænet administreres af DK-Hostmaster.dk. Man betaler årligt et gebyr på 45 kr. til DK-Hostmaste.dk for at have rettighederne til sit domæne. Denne udgift er inkluderet i prisen for hosting, og jeg sørger selvfølgelig for at det bliver fornyet til tiden.

Hosting

For at forsimple tingene, så kan du forestille dig at din hjemmeside i bund og grund blot består af en række filer, som man kan have liggende på sin egen computer. For at hjemmesiden kommer ud på internettet, så man kan tilgå den fra alle computere i verden, så kræver det at disse filer bliver lagt online.

Det som hosting består i er egentligt at man lejer sig ind på en lille “online harddisk” hvor man kan uploade sine filer (sin hjmemeside), og dermed bliver filerne og hjemmesiden tilgængelig online.


Rettigheder til domænet

Selvom domænet er hosted hos mig, og det er mig der står for indkøbet af domænet, så er det stadig dig der har rettighederne til domænet. Det vil sige, at hvis du en dag ønsker at få lavet en ny hjemmeside hos et andet firma, eller at flytte din nuværende hjemmeside til en anden hostingudbyder, så kan du flytte dit domæne med dig.


Har du et domæne i forvejen?

Hvis du har et domæne, som du ønsker at benytte, kan dette sagtens flyttes over til mig, så du kan have hosting hos Ravn Hjemmesider sammen med dit nuværende domæne.


Har du domæne og hosting, og ønsker du ikke hosting hos Ravn Hjemmesider?

Hvis du har domæne og hosting i forvejen, kan vi selvfølgelig sagtens opbygge hjemmesiden der. Hvis du hverken har domæne eller hosting i forvejen, men du ikke ønsker hostingen igennem Ravn Hjemmeside, så er du også velkommen til selv at finde en anden hostingudbyder, og så opbygger jeg gerne hjemmesiden der.

Dog skal du være opmærksom på at vælger du en anden hostingudbyder end Ravn Hjemmesider, så skal du forvente at du selv skal stå for de fleste ting igennem det kontrolpanel, som udbyderen tilbyder, og så skal du være opmærksom på at mange udbydere ikke tilbyder daglig backup af hjemmesiden, og i så fald kan du risikere at miste alt data, hvis din hjemmesiden skulle gå ned eller blive hacket.
Derudover kan jeg selvfølgelig ikke stå inde for hostingen af hjemmesiden, hvis den ikke ligger hos mig. Det vil blandt andet sige at jeg ikke kan stå inde for hastigheden på hjemmesiden, oppetiden på hjemmesiden eller hvis hjemmesiden let bliver hacket.


Serveren står hos trejdepart – din sikkerhed!

Rent fysisk kommer din hjemmeside til at ligge på en server, hvor jeg lejer mig ind. Jeg har valgt at bygge det sådan op, som en sikkerhed for dig. Dette betyder at i tilfælde at Ravn Hjemmesider går konkurs, så vil din hjemmeside stadig fungere helt som normalt, da den stadig ligger hos, og ikke ved nogle lokale servere hos mig.

Hosting
pr. måned.
99 kr.
123,75 kr. inkl. moms.
Med hosting hos Ravn Hjemmesider får du:
✓ Gratis oprettelse
✓ 1 domæne
✓ Ubegrænset antal mails
✓ Skræddersyet WebHotel til din hjemmeside
✓ Daglig backup af hjemmeside
✓ Ubegrænset trafik
✓ Ubegrænset plads *
✓ Adgang til cPanel (dit eget kontrolpanel for dit domæne)
✓ Personlig support (igennem mig)
✗ Gratis opdatering af indhold (serviceaftale)
✗ Timeløn på 299 kr. (normalt 499 kr.) (serviceaftale)
✗ Gratis løbende rådgivning vedrørende Google (serviceaftale)

* Du får ligeså meget plads som din hjemmeside kræver, men du får ikke ubegrænset plads til andre ikke hjemmesiderelevante filer.